image
Locations

Street fotografering – skyd billeder på gaden

Gadefotos bliver mere og mere populære, fordi de viser, hvordan andre mennesker ser ud, når de ikke poserer foran kameraet. Man kan fange øjeblikke, som normalt er umulige at fange eller stille kunstigt op foran kameraet. Derudover så handler det om at se motiver i alt. Man behøver ikke kun at tage billeder af andre mennesker, man kan også tage billeder af bygninger, biler, cykler osv. Det handler om at fortælle en historie med det billede, man skyder på gaden. Så hvis du synes, at det lyder interessant med street fotografering – så læs med herunder om de forskellige fordele ved gadefotos.

Fordele ved street fotografering

Den største fordel ved street fotografering, det er, at ens fotos bliver mere organiske. Der sker mange ting i byen, og der er historier over det hele, som man kan fortælle – det handler bare om at se dem. Grunden til at disse fotos bliver mere organiske og mere ægte, er fordi menneskene ikke kigger ind i kameraet eller gør sig til på nogen måde. Det betyder, at gadefotos ofte kan skabe stærke udtryk.

En anden fordel ved street fotografering, det er, at man bliver bedre til at bruge sit kamera. Man skal ofte ændre sine indstillinger på kameraet, da ens omgivelser ændrer sig hele tiden. Så hvis man vælger at skyde billeder i manual-mode, så bliver man også bedre til at bruge sit kamera og få gode resultater.

Gode råd til street fotografering

Hvis man vælger at tage ud på gaden og skyde billeder af andre mennesker, så er det vigtigt at huske på nogle forskellige ting. Hvis man ikke vil opdages og gerne vil fange øjeblikke, uden at andre mennesker kigger ind i kameraet, så kan man vælge at skyde billederne fra hoften og derved undgå en masse opmærksomhed.

Derudover må man skyde billeder på alle tilgængelige steder såsom supermarkeder, biblioteker, parker, gader osv., men man må ikke skyde billeder i tog og fly. Man skal også huske, at man kun må offentliggøre billeder af personer i grupper, hvis det er enkeltpersoner, så skal man have tilladelse.

LEAVE A REPLY