image
Nyheder

Opgrader dit kit-objektiv til et 50 mm objektiv

Når man har fotograferet i et stykke tid med et kit-objektiv for eksempel 18-55 mm F/3.5-5.6, så finder man hurtigt ud af, at dette objektiv har sine begrænsninger. Hvis du leder efter en opgradering, som ikke er alt for dyr, og som samtidig kan levere skarpe billeder – så læs med herunder.

5 grunde til at du skal have et 50 mm objektiv

En af grundene til at man skal vælge et 50 mm objektiv, er fordi den er billig i forhold til den kvalitet, den kan levere. Canon, Nikon og Sony laver alle 50 mm objektiver til omkring 1000-1400 kroner.

Et 50 mm objektiv har en blændeåbning på 1.8 eller større, som gør dette objektiv virkelig godt i dårlige lysforhold. I forhold til et kit-objektiv så kan et 50 mm objektiv lukke en del mere lys ind gennem objektivet, hvilket gør, at man kan tage billeder i mørke omgivelser og stadig få gode resultater.

Fordi det er et prime objektiv, hvilket betyder, at den har en fast brændvidde, så bliver billederne ofte skarpere end på zoom-objektiver. Der er flere mekanikker, der skal spille sammen i et zoom-objektiv og derfor bliver fokus ikke skarpt hver gang.

En anden grund til at et 50 mm objektiv er et godt valg – det er blandt andet, fordi det giver mulighed for en lille dybdeskarphed, hvor baggrunden er sløret og fokus er på motivet. Derfor egner dette objektiv sig til portrætfotografering, da det giver et fokus på et helt andet niveau end andre objektiver i den prisklasse.

Hvis du rejser meget eller generelt godt kan lide street fotografering, så passer dette objektiv rigtig godt til dig. Fordi objektivet er så alsidigt, så kan man bruge det indendørs, når det bliver mørkt eller til at tage fede feriebilleder.

Bliv en bedre fotograf med et 50 mm objektiv

Med et 50 mm objektiv i hånden skal man flytte sig hen til motivet, da der ingen zoom er på dette objektiv, hvilket betyder, at man tager bedre billeder, da man tænker mere på komposition fremfor at zoome ind på motivet.

LEAVE A REPLY